Sidste sommer besluttede jeg mig for, at jeg skulle udfordre mig selv. Jeg skulle gøre de ting, som jeg altid har villet, men aldrig har turdet. Jeg fløj til Norge og blev Zumba instruktør, jeg deltog i et rigtigt løb OG jeg rejste alene til Spanien for at vandre 311 km.
Det var på mange måder en fantastisk oplevelse, men også meget hård. Når jeg sidder og kigger tilbage på billederne efter så lang tid, så må jeg indrømme, at det bringer blandede følelser frem. Så her får i lige nogle billeder og nogle følelser.
For det første er det fysisk hårdt. Ja ja, vi skal bare gå, men prøv at gå fra klokken 6.00 til klokken 14.00-15.00 op og ned af bjerge i høj sol og 35 graders varme – så kan vi snakke om det 😉 Når man går alene bliver det psykisk hårdt. Til tider fandt jeg det rigtig dejligt at gå i alene i mine egne tanker og blive et med naturen, men til andre tider var det rigtig svært. Det er ikke altid, man kan styre sine tanker. At gå helt alene in the middle of nowhere kun med sine tanker. Jeg tror selv, i kan forestille jer, hvordan det er. MEN det styrker dig! Jeg lærte så meget på min rejse – specielt det at være alene.
Men man er selvfølgelig ikke alene hele tiden. Du møder mennesker hele tiden. Nogle er der sammen med andre, nogle har ikke lyst/behov for at snakke eller møde andre og så er der dem, man bare klikker med. Jeg mødte en masse dejlige mennesker på ruten. Fantastiske mennesker fra hele verden med hver deres historie. Det er utrolig spændende og lærerigt at møde mennesker, der er så langt fra din egen hverdag. De fleste bliver bare mennesker, som du engang har mødt på en tur i Spanien, men nogle bliver ved med at være i dit liv. Det er fantastisk, at man på trods af sprog, afstamning, alder og køn kan have det så godt sammen – og lære så meget af hinanden. Det er noget af det mest fantastiske, jeg oplevede på denne rejse.
Noget andet er selvfølgelig at opleve alt det spændende landet og de forskellige egne har at byde på. Det er interessant at se, hvor meget miljøet og kulturen faktisk ændrer sig, jo længere man kommer på ruten. Maden ændrer sig, og det er så spændende at prøve de forskellige, national retter, de har. Det er selvfølgelig ikke alt, der er lige lækkert… Et sted er deres national ret kogt blæksprutte drysset med paprika… Jeg siger ikke mere.
De små byer, flækker kan man vel nemmere kalde dem, var det fedeste. Nogle gange to det to min. at gå igennem en by, fordi de er så små. Men oftest er de fyldt med liv. For det meste er de lokale nogle fantastisk gæstfrie og imødekommende mennesker.
Jeg kan huske, at jeg overnattede på et albergue med en kvinde fra USA i en lille bitte by. Det var et ældre, homoseksuelt ægtepar, der drev de, og det er de rareste mennesker, jeg nogensinde har mødt. De lavede middag til os alle sammen (den bedste gulerodssuppe, jeg nogensinde har smagt, OMG!), hjalp os med vores skader, spillede musik for os om morgenen OG serverede morgenmad for os. Det er en fantastisk følelse, når fremmede mennesker er så åbne og gæstfrie.
Når ja, men jeg kunne jo fortælle i en evighed 😀 Der vil komme flere opslag omkring min rejse igennem Spanien. Det er en fantastisk tur og en god måde at udvikle sig på. Sig endelig til, hvis i har spørgsmål omkring rejsen. Jeg var selv helt på bar bund, da jeg tog afsted, så jeg er altid klar med et par gode råd 😉
//ENGLISH//
Last summer I decided that I wanted to challenge myself. I wanted to do the things that I always wanted to do, but never dared to. I flew to Norway and became a Zumba instructor, I attended a real run AND I traveled alone to Spain to walk 311 km.
In many ways it was a fantastic experience but also very though. When I’m looking back at the fotos after all this time, I have to admit, it’s with mixed emotions. So here is some pictures and some emotions.
First of all it’s physically hard. Yes, yes, we were just walking, but try to walk from 6:00 in the morning to 14:00 to 15:00 in the afternoon up and down mountains in brilliant sunlight and 35 degrees – then we can talk about it 😉 When walking alone it becomes mentally tough. At times I found it really nice to walk alone with my thoughts and become one with nature, but at other times it was really difficult. You can’t always control your thoughts. Going all alone in the middle of nowhere with only your thoughts. I think you know what I mean. BUT it strengthens you! I learned so much on my journey – especially how to be alone.
But you are not alone all the time of course. You meet people all the time. Some are there along with others, some do not want / need to talk or meet others and then there are those, you just click with. I met a lot of nice people along the route. Great people from all around the world, each with their story. It’s incredibly exciting and educational to meet people who are so far from your own everyday life. Mostly it’s just people you once met on a trip in Spain, but some they continue to be in your life. It’s amazing that in spite of language, ancestry, age and sex you can get along so well – and learn so much from each other. It’s one of the most amazing thing I experinced on this trip.
Another thing is of course to experience all the exciting stiff the country and the different regions have to offer. It’s interesting to see how much the environment and culture is actually changing along the route. The food is changing, and it’s so exciting to try the various national dishes they have. Of course, not everything is just delicious … At one place their national dice is boiled octopus sprinkled with paprika … I will say no more.
The small towns was the coolest. Sometimes it took only two min. to go through a town, because they are so small. But most often they are filled with life. Most of the time the locals are amazingly hospitable and welcoming people.
I remember that I stayed at an albergue with this woman from the United States in a very small town. It was an older gay couple who owned the place, and they are the nicest people I have ever met. They made dinner for all of us (the best carrot soup I have ever tasted, OMG!), helped us with our injuries, played music for us in the morning AND served breakfast for us. It’s a great feeling when strangers are so open and hospitable.
Oh well, I could go on for ages 😀 There will be more posts about my journey through Spain. It’s a great trip and a good way to develop yourself. Let me know if you have questions about the trip. I didn’t know anything, when I went there, so I’m always ready with some good advice 😉