Stop med at generalisere og dømme!!

Jeg faldt over en artikel den anden dag – og jeg bliver så vred helt nede i maven! Hvordan kan dagens Danmark være så dømmende og så generaliserende?

For lige at give jer et udgangspunkt, så handlede artiklen om Gorm Vold – en grønlandsk herre, der bor i Danmark. Gorm er en højtuddannet og veltalende mand, som snakker dansk ligesom os andre. Gorm har boet i Danmark on/off siden 1984, men bliver stadig set som den fordrukne grønlænder, der sidder med hovedet i flasken nede på bænken. Læs artiklen her.

 

Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan man skære alle over en kam på den måde? Ja, der er nogle grønlændere, der sidder med hovedet i flasken hver dag, men wake up call – det er der også rigtig mange danskere, der gør! Tænk efter så mange år stadig at blive mødt med forventning om, at man er alkoholiker. Stop med at døm og generaliser på den måde. Det gælder for alle! Alle muslimer er ikke terrorister, alle asiatiske kvinder gifter sig ikke kun med danske mænd for penge og alle nordjydere er ikke nærige. Sådan er det!

Så fik jeg lettet mit hjerte og kan nu komme videre med dagen. Er ked af mit sure opstød, men håber det kan åbne øjnene for nogle.

I må have en dejlig dag <3

Kan mærke nerverne….

Efter en laaaaaaaang dag var det dejligt at komme ned og danse med alle de dejlige damer i fitness <3 Det er den bedste terapi bare at få lov til at danse, synge og have det sjovt – og ikke mindst at se hvor sjovt alle de andre har det. Det er bare en bonus, at det også er skiiiiide god motion 😀

Untitled design (1)

Vi fik danset alle koreografierne igennem til lørdagens event, så nu er vi klar! Jeg er ikke nervøs – endnu! Men jeg kan godt mærke nerverne begynder at komme frem. Det er stort pres, jeg har lagt på mig selv, men det har været en fornøjelse at arrangere – og nu glæder jeg mig bare til at opleve det 😀

Jeg glææææder mig til at se jer alle sammen (jer fra Nuuk) på lørdag og danse med jer! Husk at køb en t-shirt. Der er begrænset antal t-shirts, så skynd jer ned i Nuuk Fitness eller Fitnes.gl og køb en!

Godnat, alle sammen (til jer i Grønland) og jeg håber i sover godt (til jer i Danmark) <3

En kasse t-shirts og mere til……

I dag modtog jeg en hel kasse fyldt med lækre Zumba/party in pink t-shirts og armbånd, som er blevet sponsoreret af Ittu.net. Det er overvældende, at der er så mange firmaer, der har ville hjælpe med at gøre den her begivenhed mulig. Jeg er dybt taknemmelig for alle de bidrag jeg har fået – det betyder alt for at få sådan et event på benene! Udover t-shirts har jeg fået sponsorat fra Grønlandsbanken til indkøb af pynt, en helvedes masse sponsorgaver, som skal gives væk og bruges som præmier til eventet og en masse støtte fra diverse firmaer og butikker, som har ville sælge billetter for mig og have flyers og plakater liggende og hængende <3 Det er så suuuuuuper fedt! Det er dejligt, at folk har lyst til at støtte et godt projekt. Tusind tak for det <3

Untitled design

T-shirts og armbånd kan købes torsdag, fredag og lørdag. Lørdag bliver de solgt til eventet fra 13.30 af. Torsdag og fredag vil de blive solgt rundt omkring i byen i b.la. Nuuk Fitness (andre steder vil blive annonceret imorgen) samt på Facebook (hvis du vil købe over Facebook, så skriv en PB til mig – Thea Sandeman Jensen).

T-shirt koster 120.-

Armbånd koster 1 for 10.- og 4 for 30.-

Der vil også blive solgt andre spændende ting til eventet, så HUSK kontanter! Alle pengene går ubeskåret til forskning af brystkræft.

Party in Pink i Nuuk

Som nogle nok har set, så har jeg arrangeret et Party in Pink Zumbathon her i Nuuk – og jeg glæder mig så utroligt meget! Der kommer til at være en masse konkurrencer med rigtig lækre præmier og så skal vi selvfølgelig danse Zumba. Billetterne koster 50.- for voksne og 25.- for børn og alle pengene går til forskning af brystkræft. Vi skal nemlig danse for brysterne 😀

Save-the-girls

Kræft er en sygdom som stort set berører alle på den ene eller anden måde. Jeg fik muligheden for at være vært ved et Party in Pink velgørenheds event igennem zumba.com – og den tog jeg. Jeg vil gerne hjælpe, hvor der kan hjælpes, og det kunne jeg her.

Jeg begyndte at planlægge denne begivenhed for omkring en måned siden og det er slet ikke til at tro, at det allerede er på lørdag. Tiden er fløjet afsted. Jeg er så overvældet over, hvor godt folk har taget imod det. Der er SÅ mange, der har tilbudt deres hjælp, doneret gaver, penge, kage, drikkevarer osv. Det er super fedt, at folk er så positive omkring det! Så tusind tak til alle jer! Og tusind tak alle de frivillige, der sætter tid af for at hjælpe mig med alt det praktiske! Og tusind tak til alle jer, der kommer og deltager på lørdag!

Jeg håber på, at se rigtig mange af jer på lørdag <3

header4

Kulturfestival i Nuuk

Den har stået på fest og glade i hele Nuuk de sidste 6 dage med en masse sjove, kulturelle begivenheder. For mig har den stået på hiphop battle, svensk rap og poetry slam. Det er sjældent, at der sker sådan nogle store begivenheder i Nuuk, så det var dejligt med lidt ekstra liv i byen. Der har været mennesker fra hele norden for at være med til denne festival – og det har været super fedt! Det var super fedt og skide sjovt at opleve nogle nye mennesker, der havde nogle lidt anderledes ting at byde på. Den knald dygtige Maxida Märak fra Sverige optrådte med en blanding af elektronisk rap og den svenske sangstil, Joik. Det var en meget speciel oplevelse! Og de seje, unge gutter fra Grønland med deres breakdance og rap på GRØNLANDSK :-O Det var ret vildt! Igår var jeg til min første poetry slam – og på trods af at det meste foregik på islandsk, norsk og grønlandsk, så var det faktisk ret spændende. Det er ret utroligt, hvordan folk kan fange ind, selvom man egentlig ikke aner, hvad de snakker om. Også lidt skræmmende faktisk… Men interessant! Håber alle andre i Nuuk nød festivalen – og at jer hjemme i Danmark havde det dejligt også <3

Ha’ en dejlig mandag!