Jeg følger et ton af healthy-food-kanaler på Instagram og på det sidste er de blevet spammet med spaghetti retter med avocado sauce :-O Ja!! Jeg kunne slet ikke forestille mig at spise varm avocado, men jeg prøvede det – og det er heaven! Nu har jeg udviklet retten lidt, så den bliver ligesom den traditionelle spaghetti carbonara, men sundere og grønnere 😉

Det skal du bruge

• 1 pakke kalkunbacon i tern
• 1 pakke kalkun i strimler
• 500 g spaghetti
• 0,5 løg
• Champignoner
• 2 modne avocadoer
• Parmesanost
• 3 spsk. creme fraiche 5%
• Juice fra en halv citron
• 3 fed hvidløg
• Olivenolie
• Paprika, knust chili, salt og peber
• En lille smule pastavand

Sådan gør du

Start med at steg kalkunbacon, kalkun strimler og løg i en lille smule olivenolie sammen med paprika, chili og et fed hvidløg.

Sæt pastaen til at koge.

Skær avocadoen i stykker og smid dem ned i en foodprocessor, blender eller brug stavblender, sammen med creme fraiche, citron og to fed hvidløg. Blend det indtil det får en cremet konsistens uden for mange klumper. Tag en smule af pastavandet og bland med avocadoblandingen indtil det får en flydende men cremet konsistens.

Rens og skær champignonerne som du vil have dem. Tag kalkunbacon-blandingen af panden og rist champignonerne i fedtet derfra.

Bland til sidst pasta, avocadosauce og kalkunbacon-blanding sammen og server med de ristede champignoner og revet parmesan. Voila! Verdens bedste carbonara – det lover jeg for!

//ENGLISH// 

I’m following a ton of healthy-food channels on Instagram and recently they have been spammed with spaghetti dishes with avocado sauce :-O yes!! I could not imagine eating hot avocado, but I tried it – and it’s heaven! Now I’ve developed the dish a bit, so it becomes like the traditional spaghetti carbonara, but healthier and greener 😉

What you need

• One package of turkey bacon, diced
• One package of turkey strips
• 500 g. spaghetti
• 0.5 onion
• Mushrooms
• 2 ripe avocados
• Parmesan cheese
• 3 tbsp. sour cream 5%
• Juice from half a lemon
• 3 cloves garlic
• Olive oil
• Paprika, crushed chili, salt and pepper
• A little bit of pasta water

How to do it 

Start by cooking the turkey bacon, turkey strips and the onion in some olive oil with paprika, chili and one clove of garlic.

Boil the pasta.

Cut out the avocado and put them in i foodprocesser of some kind with sour cream, lemon and the rest of the garlic. Proces till it’s smooth. Take some of the pasta water and mix in until it get’s a liquid but creamy consistency.

Rinse and cut the mushrooms. Take the turkey and onions of the pan and fry the mushrooms in the grease.

Mix the pasta with the avocado mix and the turkey mix. Serve with the mushrooms and a dish of parmesan. Voila! The worlds best carbonara – I promise!

For ikke så lang tid siden mødte jeg Vivi igennem mit arbejde som skribent for den grønlandske avis, qeqqa.gl / cityavisen. Jeg skulle interviewe hende til vores spor’træt, hvor vi skriver om en enkel person, der har gjort noget indenfor sportens verden. Jeg kendte ikke rigtig noget til Vivi udover, at jeg havde hørt, at hun var Grønlands kvindelige forbillede indenfor styrketræning – og det ses bestemt også på hende.

Vivi har kæmpet med sygdommen, børneledegigt, som på et tidspunkt resulterede i, at hun blev lam fra hofterne og ned. Hun har, som mange andre unge grønlændere, også været så langt ude, at det føles som om, selvmord er den eneste udvej.

“Jeg har selv været helt nede i kulkælderen og har flere gange prøvet at begå selvmord. (…) Man føler, at man er helt alene, men det er man ikke.”

Vivi har kæmpet med sygdom, selvmordstanker og depression, men hun har kæmpet sig op igen. Det er så inspirerende at høre, hvordan hun har kæmpet sig igennem noget, der har været så svært.

“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive medicinfri, men min nye livsstil havde hjulpet mig. Jeg var blevet stemplet som invalid og skulle førtidspensioneres, men nu kunne jeg færdiggøre gymnasiet.”

Efter Vivi har været så åben omkring hendes historie, har hun modtaget utallige henvendelser på b.la. Facebook fra folk, der vil gøre som hende. Det er fra mennesker, der sidder med de samme tanker, som hun gjorde, men gerne vil gøre noget ved det. Og Vivi er klar til at hjælpe.

“Jeg vil meget gerne hjælpe alle dem, jeg kan. Det er ret overvældende, at der er så mange, der skriver til mig på Facebook, fordi de gerne vil have min hjælp til fx træning. (…) Hvis jeg bare kan hjælpe en person på bedre tanker, så føler jeg, at jeg har gjort en forskel.”

Jeg var mundlam og lyttede bare til Vivis historie, da hun fortalte mig den. Og den sidder stadig i mig. Den her sørgelige, men helt fantastiske historie om den her utrolig stærke (både psykisk og fysisk 😉 ) kvinde, som bare ikke ville lade depressionen tage over. Det er så stærkt gået!

Læs resten af Vivis historie i denne artikel, jeg har skrevet til avisen: Grønlands kvindelige forbillede indenfor styrketræning.

//ENGLISH// 

Not so long ago I met Vivi through my work as a writer for the Greenlandic newspaper, qeqqa.gl / city newspaper. I had to interview her to our sports page where we write about a simple person who has done something in the sports world. I did not really know anything about Vivi besides that I had heard that she was Greenland’s female role model in strength training – and that you can certainly see on her.

Vivi has struggled with the disease, children rheumatoid arthritis, which at one point resulted in her being paralyzed from the hips down. She, like many young Greenlanders, has also been so far out that it feels like suicide is the only way out.

“I’ve been way down in the dumps and has several times tried to commit suicide. (…) You feel that you are all alone, but you’re not.”

Vivi has struggled with illness, suicidal thoughts and depression, but she has struggled to recover. It’s so inspiring to hear how she has struggled through something that has been so difficult.

“I never thought that I should be medicin free, but my new lifestyle had helped me. I was stamped as an invalid and had to take early retirement, but now I could finish high school.”

After she has been so open about her story, she has received numerous inquiries on Facebook among other from people who want to do as her. It’s from people who has the same thoughts as she did, but would like to do something about it. And Vivi is ready to help.

“I’d love to help everyone I can. It’s pretty overwhelming that there are so many who write to me on Facebook because they want my help, with for example training. (…) If I can just help one person to better thoughts, I feel that I have made a difference.”

I was speechless and I just listened to Vivi’s story as she told it to me. And it is still with me. This sad but totally amazing story of this incredibly strong (both mentally and physically 😉 ) woman who just would not let depression take over. It’s so amazingly done!

Read the rest of Vivi’s story in this article I have written to the newspaper: Grønlands kvindelige forbillede indenfor styrketræning. It’s in Danish, but you can always take a look 😉

Jeg har længe haft en sindssyg lydt til at lave tærte. Jeg havde aldrig prøvet det før… Så nu skulle det være nu! Jeg kastede mig ud i en lækker fuldkornstærtedej med lækker fyld af spicy kylling, broccoli og low fat ost 😀 Det var lækkert!

Det skal du bruge til dejen

• 70 g. grahamsmel
• 70 g. hvedemel
• 60 g. fuldkornshvedemel
• 0,5 dl. olivenolie
• 1 dl vand (kan variere)
• 1 tsk. salt

Sådan gør du med dejen

Bland de tørre ingredienser sammen og fordel olien deri med hænderne. Tilsæt herefter vandet til du får en lind dej.

Rul dejen ud til den tykkelse, du vil have, og kom den i en tærteform. Forbag dejen i 15 min. ved 200 grader.

Det skal du bruge til fyldet

• 3 kyllingebryster
• 1 broccolihoved / 0,5 frosent broccoli
• 6 æg
• 0,5 dl mælk
• 1 spsk. philadelphia light
• Revet mozzarella light (mængde efter eget ønske)
• Salt, peber, paprika og chili
• Olie

Sådan gør du med fyldet

Opvarm en lille smule olie på en pande med salt, peber, paprika og chili. Skær kyllingebrysterne i små tern og steg dem ved svag varme. De skal ikke færdig steges – bare lige brunes.

Bland æg, mælk, philadelphia, mozzarella og krydderier i en skål, og skær broccolien ud / tø broccolien op.

Når dejen er færdig forbagt, tag da dejen ud. Fyld først kylling i, så broccoli, hæld æggemassen over og drys med det sidste mozzarella.

Sæt tærten i ovnen igen og bag den i ca. 35 min.

Mums mums mums, siger jeg bare!

//ENGLISH//

I’ve had an insane desire to make pie for so long now. I’d never tried it before… So I thought why not now? I tried myself out with a delicious wholegrain pie crust stuffed with spicy chicken, broccoli and low fat cheese 😀 It was soooo good!

What you need for the crust

• 70 g. wholemeal
• 70 g. wheat flour
• 60 g. whole wheat flour
• 0.5 dl olive oil
• 1 cup water (may vary)
• 1 tsp. salt

How to do the crust 

Mix the dry ingredients together and mix it with the oil. Then add water until you get a steady dough.

Roll out the dough to the thickness you want and put it in a pie dish. Pre-bake the dough for 15 minutes at 200 degrees.

What you need for the filling 

• 3 chicken breasts
• 1 head broccoli / o.5 bag of frozen broccoli
• 6 eggs
• 0.5 dl milk
• 1 tbsp. philadelphia light (cream cheese)
• Grated mozzarella light (amount as desired)
• Salt, pepper, paprika and chili
• Oil

How to do the filling

Heat a little oil in a pan with salt, pepper, paprika and chili. Cut the chicken breasts into small cubes and fry over low heat. Don’t fry them till they are fully cooked – just browned.

Mix eggs, milk, philadelphia, mozzarella and spices in a bowl and cut the broccoli out / thaw the broccoli.

When the crust is finished take it out. First fill the chicken in, then broccoli, pour the egg mixture over and sprinkle with the last mozzarella.

Put the pie in the oven and bake for about 35 min.

Her you go! Yummy yummy yummy, just saying!

En meget personlig fortælling fra en anonym pige:

Halvandet års sygdom, 4 operationer, 9,5 måneds stomi og en helveds masse hospitalsbesøg – det er bare noget af det, jeg gik igennem, da jeg fik konstateret den kroniske sygdom, Morbus Chron, i en alder af kun 17 år.

Jeg var stadig i gymnasiet, da jeg begyndte at blive syg. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad jeg fejlede, og ventetiden blev værre og værre. Fra smerternes begyndelse til en endelig konstatering gik der 4 måneder – 4 måneder med utallige hospitalsbesøg, forfærdelige smerter og fravær fra gymnasiet og diverse sociale arrangementer. Jeg åndede lettet op, da de endelig fandt ud af, hvad jeg fejlede. De fleste piger på min alder var nok gået neden om og hjem, hvis de fik af vide, at de skulle have stomi, men jeg var bare lettet over, at jeg vidste, hvad der var galt. 

Sygdommen har selvfølgelig tæret rigtig meget på mig både psykisk og fysisk. Den har b.la. ført til virkelig store vægttab og store ar på maven, som jeg selvfølgelig kæmper med. Det er noget, man skal lære at leve med. Men samtidig har den også fået mig til at værdsætte de ting, jeg har. Den har hjulpet mig til at give slip på de mindre problemer og fokusere på de mere betydelige. Jeg prøver at se arene som en konstant reminder om den kamp, jeg har været igennem – og bruge den til at styrke mig selv.

Stomien begrænsede mig på nogle punkter, men jeg lod den aldrig styre mig – hvis der var noget jeg virkelig ville, så gjorde jeg det! Ikke engang en uge på Roskilde med skod toiletter og dårlig mulighed for tømning, rensning og skiftning af stomipose skulle holde mig tilbage. Jeg besluttede mig for, at stomien ikke skulle styre mig – jeg styrede den. Selvfølgelig var der rutiner og andre ting i hverdagen, som blev nødt til at ændre sig, men jeg holdte hovedet koldt og tog det hele i strakt arm.

Det bedste jeg gjorde for mig selv, det var at bede mine veninder og familie om at behandle mig som om, jeg ikke var syg. Jeg ville ikke behandles anderledes, fordi jeg var syg. Jeg ville ikke have, at mine veninder skulle snakke om det bag min ryg – hvis de ville vide noget, så kunne de komme og spørge mig. Jeg var meget åben omkring det hele, jeg var meget ærlig og jeg tømte endda posen foran mine veninder flere gange. Det hjalp mig rigtig meget, at vi kunne være så afslappede omkring det. Og jeg kunne mærke på mine veninder og min familie, at det også hjalp dem. Det er det hårdeste, jeg nogensinde er gået igennem – men man kommer igennem. Vær ærlig, åben og del det med dem omkring dig. Det hjælper. Tro mig.

//ENGLISH// 

A very personal story from an anonymous girl:

A year and a half of illness, 4 operations, 9.5 months of ostomy and a hell of a lot of hospital visits – that’s just some of what I went through when I was diagnosed with the chronic disease, Morbus Chron, at the age of only 17 years.

I was still in high school when I started getting sick. The doctors couldn’t figure out what was wrong, and the wait got worse and worse. From the pain started to a final determination four months went by – four months with countless hospital visits, terrible pain and absenteeism from school and various social events. I breathed a sigh of relief when they finally found out what was wrong. Most girls my age had probably broken down if they was told that they had to have a ostomy, but I was just relieved that I knew what was wrong.

The disease has obviously taking very much on me both mentally and physically. It has led to a really big weight loss and a big scar on my stomach, which I obviously are struggling with. It’s something you have to learn to live with. But at the same time, it also made me appreciate the things I have. It has helped me to let go of the smaller problems and focus on the more significant. I try to see the scars as a constant reminder of the struggle that I’ve been through – and use it to strengthen myself.

The ostomy limited me in some ways, but I never let it control me – if there was something I really wanted, I did it! Not even a week at Roskilde Festival with filled toilets and poor options for emptying, cleaning and changing of my ostomy bag would hold me back. I decided that the ostomy shouldn’t control me – I controlled it. Of course there were routines and other everyday things that had to change, but I held my head high.

The best thing I did for myself, was to ask my friends and family to treat me as if I was not sick. I wouldn’t be treated differently because I was sick. I didn’t want my friends to talk about it behind my back – if they wanted to know something, they could come and ask me. I was very open about my disease, I was very honest and I even emptied my ostomy in front of my friends several times. It helped me a lot that we could be so casual about it. And I could feel on my friends and my family, it also helped them. It’s the hardest thing I have ever gone through – but you will get through. Be honest, open and share it with those around you. It helps. Trust me.

 

I går blev jeg 21 år og fejrede det i dette smukke land:

Behøver jeg at sige mere? 😉

Jeg havde en skøn dag fyld med dejlige overraskelser. Jeg kom på skattejagt rundt i vores lejlighed, hvor denne ring, som jeg har ønsket mig i så lang tid, var skatten:

 

 

//ENGLISH// 

Yesterday I turned 21 and celebrated that in this beautiful country:

Do I need to say more?

I had a wonderful day filled with lovely surprises. I came on a treasure hunt in our appartement, where this ring, that I have been wishing for for so long, was the treasure.

Besides that I got a lot of precent sent to me from my lovely family in Denmark and I got even more today, when my father in law came to Nuuk from Denmark. I spend a lot of my time yesterday on skyping with my parents and my sister as well. It’s nice that we have the opportunity to see and talk to each other even though there is 3.000 km between us. That’s something I have learned to appreciate a lot while living here.

All in all it was i great day <3 Thank you to all who has congratulated me!